Inkasso

Hvis dine kunder ikke betaler til tiden kan det medføre en belastning for din virksomheds likviditet.

Når dit krav oversendes til inkasso, afsender vi, efter en konkret vurdering af sagen, som udgangspunkt påkrav til debitor, og der erhverves fundament i form af skylderklæring, betalingspåkrav eller dom til brug for sagens behandling i fogedretten, hvor der foretages udlæg til sikkerhed for virksomhedens tilgodehavende.

Vi lægger stor vægt på fleksibel behandling af inkassosagerne. Andre redskaber i den juridiske værktøjskasse kan naturligvis tages i brug, hvis dette konkret vurderes at være mere hensigtsmæssigt for sagens behandling. Hvis der er tale om større tilgodehavender eller ved fortrinsstillede krav kan det således overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt at indgive konkursbegæring mod debitor i stedet.

Derudover behandler vi naturligvis inkassosagerne hurtigt og så effektivt som muligt med henblik på, inddrivelse af virksomhedens tilgodehavende.

Vi har stor erfaring inden for alle juridiske discipliner på inkassoområdet – herunder sager om tvangsauktion over fast ejendom.

Inden for inkassoområdet rådgiver vi blandt andet om:

  • Udarbejdelse af retningslinjer for virksomhedens håndtering af dårlige betalere
  • Inddrivelse af tilgodehavender ved inkasso
  • Håndtering af eventuelle afdragsordninger
  • Fogedsager
  • Umiddelbare fogedforretninger – herunder tilbagetagelse af biler og andet løsøre
  • Realkreditinkasso
  • Huslejeinkasso – herunder udsættelsessager og inddrivelse af restkrav efter udarbejdelse af flytteopgørelse