• Traditionelle dyder og forståelig rådgivning tilpasset dine behov

Traditionelle dyder og forståelig rådgivning tilpasset dine behov

Vi tror på at et godt samarbejde skaber de bedste løsninger. Derfor er vi velforberedte, engagerede, tilgængelige og har ambitioner om at være kreative og forretningsorienterede i vores arbejde.

Vi kombinerer de traditionelle dyder som høj faglighed og etik, diskretion, grundighed og omtanke, med klar og forståelig rådgivning tilpasset dine behov.

Du skal også vide, at vi værdsætter en positiv og konstruktiv tilgang samt humoristisk sans.

Virksomhedsoverdragelse

Vi har i en årrække bistået ved virksomhedsoverdragelse og generationsskifte. Vi har stor erfaring med de særlige problemstillinger, der findes på området. Herunder juridiske undersøgelser (due diligence), valg af og etablering af køberstruktur, forhandling af vilkår, forhandling af garantivilkår, selskabsretlige forhold, arve- og gaveregler, ejer- og overdragelsesaftaler m.m.

Selskabsret

Vi yder rådgivning indenfor alle aspekter af selskabsret – herunder valg af selskabsform, stiftelse, ændringer og omstruktureringer af selskaber samt ejeraftaler anpartshaveroverenskomster). Vi deltager desuden aktivt i bestyrelsesarbejde.

Køb og salg af fast ejendom

Vi har stor erfaring med rådgivning inden for køb og salg af fast ejendom (privat og erhverv), herunder også investerings- og projektejendomme. Rådgivningen omfatter bl.a. kontraktindgåelse og kontraktophør, projektudvikling af ejendomme til bolig og erhverv, tilrettelæggelse og styring af udviklingsprojekter m.m.

Konkurs og insolvensret

Vi arbejder med alle områder inden for insolvensretten. Vi har stor erfaring med behandling af konkurs, rekonstruktion og akkorder, som udpeget kurator. Herudover rådgiver vi købere om alle væsentlige forhold ved virksomhedsoverdragelse fra nødlidende virksomheder eller konkursboer.

Erhvervsretlige emner

Vi arbejder med en bred vifte af erhvervsretlige emner, såsom erhvervs- og boliglejeret, entrepriseret samt almindelige erhvervsjuridiske forhold som kontraktindgåelse, ansættelsesret samt forsikrings og erstatningsret m.m.

Dødsbo og arv

Uenighed om arvens fordeling kan undgås ved oprettelse af et testamente. Men uenighed eller ej: Vi har stor ekspertise og kan hjælpe med alt omkring dødsboet, uanset om det er et privat skifte eller bobestyrerbo.

Lidt om os