Louise Møller Christensen
Advokat

55 66 27 15
lmc@spektrum.dk

Louise Møller Christensen

Louise Møller Christensen arbejder med en bred vifte af erhvervsretlige områder, og er særligt specialiseret inden for ansættelsesret.

Louise sætter en stor ære i at kommunikere juraen på en måde, som kunderne forstår, så der kan træffes den rigtige beslutning og skræddersys netop den løsning der er bedst for parterne. Det er vigtigt for Louise, at kunderne oplever en god sparring omkring de valg der træffes, og at konsekvenserne af de valgte løsninger står klart for kunderne efterfølgende.

Erhverv
Louise arbejder med en bred vifte af erhvervsretlige opgaver, herunder overdragelser af virksomheder, ejeraftaler og stiftelse af selskaber.
Desuden arbejder Louise inden for fast ejendom og erhvervsejendomme, hvor hun rådgiver i forbindelse med køb og salg.

Ansættelsesret
Den ansættelsesretlige rådgivning er en af Louises store passioner. Hun har stor erfaring med rådgivning af virksomheder inden for ansættelsesretlige emner såsom indgåelse af ansættelses- og direktørkontrakter, kunde- og konkurrenceklausuler, afskedigelsessager, forskels- og ligebehandlingssager, bortvisninger og erstatningssager samt kollektiv arbejdsret.

Louise fører endvidere tviste-sager ved de ordinære domstole og diverse fagretlige organer vedrørende ansættelsesretlige forhold.

Privat
Louise har igennem mange år bistået kunder med køb af fast ejendom og har derfor stor erfaring med at hjælpe kunder med at købe deres drømme bolig. Den store erfaring inden for juraen i forbindelse med et boligkøb gør, at Louise kan hjælpe jer trygt og sikkert i hus.